Vi har fx været til Fåborg Tre dages, JFM Stafet, JMF Lang og DM Mellem, alle stederne med rimelige resultater. Så OO er godt med.
Det kommer vi også til at være i denne weekend, hvor den både står på Divisionsmatch på Als om lørdagen og Alt for Damerne løbet om søndagen. Mere om dette i det næste nyhedsbrev.
Mange flotte resultater til DM mellem i Grejsdalen!
Et kuperet terræn, F16 overflyvning og et barskt opløb til mål var nogle af rammerne ved et velarrangeret DM i Grejsdalen. Tak til OK Snab for masser af udfordringer!
Odense var repræsenteret med 27 løbere i mange forskellige klasser. Hele 3 guldmedaljer samt 3 bronzemedaljer blev det til. Tillykke til: Magnus Mølgaard Nielsen H12, Mikkel Mølgaard Nielsen H10 og Torsten Boe Larsen H85. Alle tre fik guld.
Nynne Mølgaard Nielsen D10, Inge Price Jensen D65 og Anne Frederiksen Åben3 løb med Bronze.
Godt gået.
Alle andre havde en rigtig fin dag.
Mini-Maxi
Vi er i fuld gang igen og der er liv og glade dage hver søndag ved klubhuset.
Dog ikke søndag d. 5.9, hvor alle mand hjælper til ved ALT for damerne løbet i Munke Mose. Derfor ingen træning.
Søndag d 12.9. rykker Mini-Maxi til Fjordens dag og er på Stige Ø sammen med klubbens stand derude.
Lisette
Fjordens dag
Søndag 12.9. er det Fjordens dag og der er som altid mange aktiviteter rundt omkring. På Stige Ø er klubben repræsenteret med en stand, hvor alle kan prøve en af banerne på de faste poster i området.
Så er det snart tiden til gymnastik
Vores vintergymnastik starter i år mandag den 13/9 kl 20.00-21.30 i gymnastiksalen på Skt. Hans skole.
Der er mulighed (og garanti) for at komme til at svede lidt sammen med dine klubkammerater.
Igen i år består trænerteamet af Tina Gotfred-Iversen og Anne Mølgaard, som vil skiftes til at lede træningen.
Træningen starter med en halv times hockey og derefter en times fysisk træning, som fx kan være styrke-, balance-, udholdenheds- eller koordinationstræning. Alt sammen målrettet, at du skal i bedre form og blive en bedre orienteringsløber. Men først og fremmest skal vi have det hyggeligt og sjovt. Så det er bare at komme af sted.
Grundet COVID-19 situationen skal man selv medbringe en træningsmåtte. Håndsprit vil være tilgængeligt.
Gave fra Møller Sport
Mini-Maxi har været så heldige at få 4 par o-sko sponsoreret. Pengene fra salget af disse går ubeskåret til Mini-Maxi, som kan nyde godt af pengene til et senere arrangement.
Så mangler du et par sko til dit barn eller barnebarn, er det nu...
Odense Orienteringsklub har en Facebook side, hvor vi poster alle de relevante aktiviteter for at skabe synlighed. Husk at "Følge" eller "Synes godt om", så kommer opslagene automatisk i dit feed. Og husk selvfølgelig at dele eller "Like" alle de opslag du synes.
Vi har også en lukket Facebook gruppe for medlemmer, til alle de interne beskeder og praktiske oplysninger. Den skal du være "Medlem" af, så kommer opslagene automatisk i dit feed.