Nyhedsbrev fra Odense Orienteringsklubudsendt 5. marts 2023 | |
Nyt om generalforsamlingenÅrets generalforsamling er nu gennemført. Og det var en dejlig aften. Der var genvalg hele vejen rundt, så alt lige fra revisorsuppleanten til formand blev genvalgt. På billedet herunder ses derfor den gamle bestyrelse, som også er den nye. Endelig blev årets Bennike krus uddelt for første gang til hele to personer: Palle Møller Nielsen og Allan Grundsøe. De har begge ydet en kæmpe indsats for OO i rigtig mange år. Vi ser fortsat frem til at nyde selskabet med de to herre. Særligt når vi har fundet et par afløsere til deres officielle poster. | Årets Ungdomsløber 2022: Katrine Lykkegaard-MadsenÅrets ungdomsløber er en løber, der har deltaget stabilt til ungdomstræning hele året. Hun kommer altid med godt humør og et smil på læben til træning, og dermed bidrager positivt til fællesskabet. Det er en af få løbere, der ikke er født ind i orienteringssporten, men selv har valgt den til. Først ved at være en aktiv deltager ved mini/maxi træning og nu ved ungdomstræningen. Det er en løber der det sidste år har udviklet sig både orienteringsteknisk og fysisk, og stadig får mod på mere og mere. Hun har deltaget i både åbne løb og været afsted på U1 for første gang. Årets ungdomsløber er en løber, vi er rigtig glade for at have i ungdomsgruppen, og som vi håber, vi vil se en masse til de næste mange år. Stort tillykke til Katrine Lykkegaard-Madsen | | | |
Divisionsturnering 2023 - første runde nærmer sigSå er det nu, at der er første tilmelding til divisionsturneringen i 2023. Det foregår i Kærgård plantage søndag d. 16. april 2023. Og vi vil rigtig gerne supermange afsted. Der er mulighed for alle, både store og små, nye og gamle, erfarne samt nybegyndere. Som sædvanlig bliver der mulighed for at køre med i en fælles bus. Kortet er frisk fra 2022, hvor den blev benyttet til DM ultralang, og klart en af de bedste klitplantager i Danmark. Esbjerg OK glæder sig til at vise forårsskoven frem. Så bare klik dig ind i o-service og se at få dig tilmeldt. |
KontingentSå skal vi til lommerne igen, generalforsamlingen er overstået og kontingentet for i år er uændret: Familie kr. 900, Senior kr. 600, Junior kr. 300, Passive kr. 300. Indbetaling til din løbskonto i o-service på klubbens bankkonto hos Arbejdernes Landsbank: 5384-0000241962. Betalingsfrist: 31-03-2023. Påmindelse via mail udsendes snarest. Hvis du er i tvivl, så kan du henvende dig til kasserer Palle Møller mobil: 40368696, mail: pam@nielsen.mail.dk eller løbstilmelder Allan Grundsøe på mobil: 23 35 21 53, mail: tilmelding@odense-ok.dk. |
Planerne for Påskeløbet er nu klarLøbet bliver ved Viborg i Ålum, Vindum og Dollerup bakker. Der er heldigvis fundet en rigtig dejlig hytte lige ved Hald Sø, hvor vi alle sammen kan være. Derfor er der brug for, at du tilmelder dig både til løbet og til den fælles overnatning via o-service. Hytten er booket fra om torsdagen den 6/4 til lørdag den 8/4. Prisen udregnes efter, hvor mange deltagere, vi bliver. Så bare se at få dig meldt til. |
Forår er træningstid – her er voksentræningens kalender for marts månedInfo vil komme på facebook i dagene inden træning. 9. marts kl 17.30: Fællestræning for ungdom og voksne (ungdomsafdelingen arrangerer): Mødested Hollufgård, moment: Vejvalg og langstræk. 16. marts kl 18.00: Tørtræning i klubhuset, kun for voksne. Rikke underviser. Vi sørger for lidt brød og pålæg – og for en dygtig undervisning. 23. marts kl 18.00: Fællestræning for ungdom og voksne (voksentræning arrangerer): Mødested Højby skole, moment: Sprint – korthusk 30. marts kl 18.00: Forårets første træning HELT UDEN PANDELAMPE 😊: Mødested klubhuset, klassisk o-bane i Åløkkeskoven. Tilmeld dig meget gerne på forhånd på http://o-fyn.svok.dk/ af hensyn til kortprint. Har du glemt at tilmelde dig – så bare mød op alligevel, der er sikkert også et kort til dig. 😊 Vel mødt til voksentræning, alle er velkomne. Spørgsmål til Lisbeth på 22761954 eller Rikke på 28878873 |
Mini Maxi søger sutskoDet er lidt koldt på fødderne i huset, om søndagen, når vi kommer ind fra træningen. Så vi ønsker os en kurv med hjemmestrikkede sutsko i størrelse fra 30-45. Har du lyst til at strikke? Færdige sutsko kan afleveres til Lisette. Mit tlf nr er 28793122 | Mini MaxiSå blev der slået katten af tønden til Mini Maxi efter, at Morten og Anne (som stand-in for hjælpetræner Magnus) havde haft alle en tur i skoven. Mikkel blev kattekonge for Maxierne, der ikke skulle bruge mange slag for at få tønden ned
Minierne måtte igennem en lang og hård omgang med slag på tønden, men til sidst gav den efter (med lidt hjælp af Kaspers knibtang), og Birk blev kattekonge med flot følgeskab af storesøster Ea som kattedronning. | | | | Kommende aktiviteter- 9/3 Fællestræning for voksne og ungdom ved Hollufgård
- 6/4-8/4 Påskeløb
- 16/4 divisionsmatch i Sydjylland
| | | | | | |
Odense Orienteringsklub på FacebookOdense Orienteringsklub har en Facebook side, hvor vi poster alle de relevante aktiviteter for at skabe synlighed. Husk at "Følge" eller "Synes godt om", så kommer opslagene automatisk i dit feed. Og husk selvfølgelig at dele eller "Like" alle de opslag du synes. Vi har også en lukket Facebook gruppe for medlemmer, til alle de interne beskeder og praktiske oplysninger. Den skal du være "Medlem" af, så kommer opslagene automatisk i dit feed.
| Odense Orienteringsklub | Klubhuset: Jægerhusstien 1, 5000 Odense C Formand: Carsten Djursaa, e-mail: formand@odense-ok.dk Hjemmeside: www.odense-ok.dk Dette nyhedsbrev udsendes til alle aktive og passive medlemmer af Odense Orienteringsklub. Afmeld, Tilmeld eller Ændre din tilmelding | | | |